Mosehimmel fyldt med gåsevrimmel

-

De senere år har tusindtallige flokke af gæs præget Lille Vildmose i vinterhalvåret. Verdens bestand af bramgæs er mangedoblet, og når det regner med gæs på internationalt plan, drypper det lokalt på vildmosen. Også bestandene af blisgås og kortnæbbet gås er i fremgang, så det kan fornemmes i Lille Vildmose, ligesom den lokale ynglebestand af grågås er vokset markant.

Af Jan Skriver

En havørn viser sin firkantede og faretruende silhuet, og så kan det nok være, at flokken, der i let gåsegang har fourageret, letter og bliver en larmende, levende sky over Lille Vildmose.

Ørnen er på gåsejagt, og dens tilstedeværelse resulterer i syn for sagn: De senere år har stadigt større flokke af navnlig bramgås og blisgås, men i perioder også kortnæbbet gås, præget Lille Vildmose, så det kan både høres og ses.

Bramgæssene kan lyde som små gøende hunde, mens de øvrige arter gakker og snakker på mere klassisk gåsemanér, om end med forskelle, så de også kan kendes og artsbestemmes på deres stemmer.

Lille Vildmose har altid lagt græsfenner og marker til en bestand af tajgasædgæs, som yngler mod nord i Norge, Sverige og Vestfinland, og som benytter vildmosen som sit absolut vigtigste danske vinterkvarter.

Men fænomenet med tusindtallige flokke af bramgæs, blisgæs og kortnæbbede gæs er nyt.

”Det var først i 2017, at bramgæssene begyndte at vise sig i større antal i Lille Vildmose. I denne tid kan man opleve op imod 3.000 af de brogede gæs i selskab med blisgæs, tajgasædgæs og grågæs. Også blisgåsen begyndte omkring 2017 at vise sig i hundredtal i vildmosen, og i øjeblikket er der en flok på cirka 700. Forklaringen på de stigende gåseforekomster er sandsynligvis, at bestandene på det nærmeste er eksploderet i antal. Derfor må gæs på vinterophold i Danmark sprede sig mere i landskabet og søge nye steder at søge føde”, siger Thorkild Lund, der er naturvejleder emeritus og en af Lille Vildmoses entusiastiske gåsesagkyndige.

Fra de senere årtiers klassiske gåselokaliteter langs Vestkysten, i Vejlerne og i Limfjordslandet er mange gåseflokke fløjet længere østpå i Jylland og har fundet nye græsgange. Blandt andet i Lille Vildmose.

”Kortnæbbet gås optræder nogle gange i tusindtal, men den opholder sig sjældent i lang tid ad gangen i mosen og målt i ’gåsedage’ fylder denne art mindre end bramgås, blisgås og tajgasædgås, som i milde, grønne vintre befinder sig i området i mange måneder”, siger Thorkild Lund.

Det er primært områder med permanent græsdække, gæssene foretrækker. Tajgasædgæssene slår sig dog ofte ned på stubmarker i den første tid efter deres ankomst i oktober-november, oplyser Thorkild Lund, der skønner, at der i januar 2021 opholder sig cirka 1.200 tajgasædgæs i Lille Vildmose.

Canadagåsen kan i perioder også opleves i større antal, men den søger i reglen føde i landbrugsområderne vest for Lille Vildmose. Ofte i selskab med sangsvaner. Ved aftenstid kommer de store brogede gæs retur efter dagens fouragering for at overnatte i Tofte Sø eller Birkesø. Det er ofte en stemningsfuld oplevelse at se gåseflokkene komme snakkende tilbage til mosens søer efter dagens dont i det dyrkede land.

Grågåsen opholder sig stort set i Lille Vildmose året rundt, enten der er tale om lokale ynglefugle, som bliver i milde vintre, eller måske skandinaviske fugle, sandsynligvis norske, på gæstevisit.

I perioder kan der ses flokke på et par tusinde grågæs i Lille Vildmose, der i takt med tilgroningen af gravebanerne og etableringen af Birkesø har fået en ynglebestand, som formentlig tæller langt over 100 par.

Men det er og bliver gåsegæsterne, som i høj grad præger billedet i Lille Vildmose fra oktober til marts-april.

Tajgasædgæssene flyver i reglen nordpå omkring månedsskiftet februar-marts, mens de øvrige arter bliver i længere tid. Både bramgås og blisgås skal langt mod nord for at yngle, så de forlader ikke det milde Danmark, før isen i Arktis er væk fra deres yngleområder. I maj er det i reglen udelukkende lokale grågæs, som repræsenterer gæssene i Lille Vildmose.

Flere artikler