De nikkende kobjælder nikker og samtykker, mens farvepragten i den varierede flora på Gulhøj vokser og står skarpere for hver dag, der går mod slutningen af april og særligt i maj, hvor det hele popper op og kulminerer.
Af Jan Skriver
Det er på denne årstid, man skal ud for at se de danske blomster i øjnene, og der er næppe noget bedre sted end Mulbjerge i udkanten af Lille Vildmose. Som grønne muldvarpeskud ligger Mulbjerge stik øst for mosens flade landskab. Det nordlige muldvarpeskud er over store strøg bevokset med egekrat, bævreasp og slåen, der blomstrer hvidt i maj, mens det sydlige muldvarpeskud, Gulhøj, er en næsten træløs bakkeø. Det er her i dette 28 hektar store område ejet af Lille Vildmose Naturfond, at floraen for alvor kommer til sin ret om foråret.
Navnet Mulbjerge har i øvrigt ikke noget med muldjord at gøre. Det staves uden ’d’, for stednavnet er afledt af hestens mule. På afstand kan ’bjergene’ ligne muler. Allerøverst oppe på Mulbjerges morænebakke i 48 meters højde kan man i klart vejr og med kikkert mod sydøst ane Djurslands nordkyst og i nord se Hals og indsejlingen til Limfjorden. For foden af bakken ligger det tidligere fiskerleje Stejlgabet med sin læmole, der rækker ud i Kattegat, hvor fiskere på fuldtid er blevet afløst af folk på ferie.
Kigger man fra toppen af bakkerne stik vest, får man overblik over Lille Vildmose, der for årtusinder siden smøg sig forbi Mulbjerge som et lavvandet sund. Dengang var Mulbjerge en ø. Begge bakker i bjergkæden hører til nogle af landets fineste lokaliteter for blomster, som vokser i næringsfattig natur. I det sene forår står kobjælderne i blomst, både de nikkende og de oprette. Disse planter vokser kun på næringsfattig, sandet jord, hvor solen råder, og skygger er sjældne.
Kalk giver grobund for særlige arter
”Der er kalk i sandet flere steder på Mulbjerge, og det er med til at gøre floraen speciel. Blandt andet på grund af kalken vokser nikkende kobjælde, blodrød storkenæb, stivhåret kalkkarse og glat rottehale i området. Områdets overdrev er en mosaik af både sure overdrev og kalkoverdrev, hvilket giver grobund for en særlig rig flora”, siger Roar Poulsen, der er biolog i Aalborg Kommune og leder af Team Naturgenopretning.
Botanisk set er Mulbjerge et flere uger langt blomstrende karneval med en kavalkade af farver og forskellighed fra de blodrøde storkenæb, over den hvide kornet stenbræk, til violette tjærenelliker og sjældne uanselige måneruder, der er bregner i det små. Måneruden har kun få voksesteder i Danmark, og den lille bregne kan tilsyneladende være attraktiv for samlere. Et forår blev flere måneruder gravet op og tyvstjålet fra Mulbjerges bakkeland. Men arten holder fortsat stand, og kan findes, hvis man indstiller sit nærsyn.
Den mest artsrige danske naturtype
”Også den sjældne bakke-granmos kan findes på Mulbjerge. Den er netop knyttet til kalkblandede sandede overdrev. Ifølge den seneste Rødliste over mossernes status i Danmark vokser bakke-granmos kun på 12 lokaliteter i det ganske land i dette århundrede, og den er rødlistet i kategorien ”Truet”, siger Roar Poulsen. Ofte skal man bøje sig ned for at få øje på variationen, for overdrevets blomster rækker sjældent ud efter himlen, men er lavt voksende på grænsen til det krybende.
Overdrev er Danmarks mest artsrige natur. Hovedparten af Danmarks cirka 1.400 blomsterplanter vokser på overdrev. Og et overdrev kan huse op imod 50 arter af planter på hver kvadratmeter. Kultur og natur går hånd i hånd på danske overdrev, for blomsterfloret er helt afhængig af græssende dyr, der forebygger at buske og træer tager magten og skygger de sarte og lyskrævende arter ihjel. Kreaturer skaber med deres appetit lyse og åbne voksesteder for flere hundrede arter af blomster.
De senere årtier er færre og færre husdyr kommet på græs i sommerhalvåret. I stedet tilbringer mange køer og kvier al deres tid i stalde med løsdrift, hvor de får deres føde serveret. Den ændring i landbrugsdriften er gået hårdt ud over overdrevene, som på den vis repræsenterer en svunden tid.
Græsædere holdt overdrevene lysåbne
I tidernes danske morgen efter istiden og i takt med, at landet blev klædt i vegetation, græssede store pattedyr i landskabet, og de var med til at holde bakkede overdrev og skrænter lysåbne. I yngre stenalder for cirka 5.000 år siden indledte danskerne et skifte i livsstil fra jægere til agerbrugere. Da udviklede overdrevene sig i takt med menneskets påvirkning og husdyrenes indtog. Tættest på landsbyen lå indermarkerne, vangene, med den gode jord, der blev dyrket. Længere ude på de ringeste og stenede jorder lå ydermarken, græsningslandet, der blev til overdrevet. Overdrevene blev et fælles område, hvor bønderne kunne have deres husdyr på græs. Disse områder blev også kaldt fælleder eller almindinger. Fælledparken i København og Bornholms største skov, Almindingen, bærer navne med rødder i overdrevenes storhedstid.
I dag er kun en ganske lille brøkdel af Danmarks oprindelige overdrev tilbage i stil med de fredede Mulbjerge.
Størstedelen er blevet pløjet, gødsket og dyrket. For meget gødning i form af kvælstof er ødelæggende for de fleste af overdrevenes arter af blomster, der netop er tilpasset magre, næringsfattige forhold. Kun de mest umulige og stejle overdrev har fået lov til at ligge urørte af ploven. Mange af disse er nu truet af tilgroning, fordi der mangler græssende dyr. Men de er vigtige at værne om, hvis den biologiske mangfoldighed i det danske landskab skal bevares. Cirka hver tredje plante, der i Danmark står på listen over sårbare og truede arter, vokser på overdrev.
I dag er guldalderens græsningsfælleder på overførselsindkomst, for i reglen bliver overdrevene udelukkende afgræsset med økonomisk tilskud til drift og pleje fra EU og naturmyndighederne.
Himmerland er hjemsted for overdrev
”Især på de stejleste skrænter ud mod Kattegatkysten, hvor det kalkblandede sand træder frem, forekommer en i Danmark sjælden naturtype, som er beskyttet i hele Europa som habitatnaturtypen ”Tør overdrev på kalkblandet sand”. Her vokser blandt andet den sjældne gul evighedsblomst, rundbælg og bakke-nellike. Naturtypen er helt afhængig af afgræsning”, siger Roar Poulsen.
På Mulbjerge græsser kødkvæg, som er forudsætningen for, at blomsterfloret trives. Lille Vildmose Naturfond laver i samarbejde med Aalborg Kommune, der er plejemyndighed for området, kontrakter med dyreholderen, så der er styr på naturplejen.
Himmerland huser de fleste overdrev i Jylland med Mulbjerge som et af største. Men også i Thy, Han Herred og i Vendsyssel kan man finde naturtypen. På Sjælland er særligt Høje Møn berømt for sine overdrev på kalkrig bund. Overdrev er domineret af græsser, halvgræsser og urter, og der vokser i reglen kun buske og træer, som kan tåle at blive nippet af husdyr. Det er for eksempel hvidtjørn, enebær, skovæble og rose.