Af Jan Skriver
I september kulminerede brunsten og brølene i Lille Vildmose, og næste år i maj og juni vil en ny generation af krondyr se dagens lys i Mellemområdet. Bestanden er i vækst. 28 dyr er på knap 10 år blevet til en bestand på 270. Det er beregnet, at området kan bære en bestand på op imod 1.000 krondyr. De kommende år skal vise, om man vil gå efter så stor en bestand
I 2016 blev 28 krondyr fra naturskovene i Lille Vildmose sat ud i Mellemrådets 2.100 hektar med birkeskove, højmoser, græsfenner, rørskove og tidligere spagnumfelter på vej mod en mosaik af ny våd natur. Den ene halvdel af de udsatte dyr kom fra Høstemark Skov i nordøst, den anden fra Tofte Skov i syd. Siden har frugtbarheden fået ben at gå på. I foråret 2021 blev der ved hjælp af drone med varmefølsomt kamera registreret 102 krondyr i Mellemområdet. I foråret 2025 havde bestanden udviklet sig til 270 krondyr, før årets kalve kom til verden. Og de seneste uger er en ny generation blevet grundlagt i brunstperioden, hvor Vildmosen har genlydt af brølene fra de store hjorte.
Med udsigt til 1.000 krondyr
”Vi skønner, at der omkring 2030 vil være en forårsbestand på mindst 700 krondyr i Mellemområdet. Og hvis vi ikke går ind og regulerer antallet, vil årene derefter byde på op imod 1.000 krondyr i en bestand, der det efterfølgende forår vil sætte rundt regnet 300 kalve”, siger Niels Nørgaard, der er tovholder i Mellemområdet for Aalborg Kommune, som er plejemyndighed i det 2.100 hektar store indhegnede naturareal. Kommunen er ansvarlig for bestanden af krondyr og elge i Mellemområdet, som for en stor dels vedkommende (cirka 900 hektar) er ejet af Lille Vildmose Naturfond.
Sundhedstjek af vilde dyr
”Vi holder nøje øje med udviklingen i bestandene af krondyr og elg. Hvor elgen er stagneret med en bestand på godt en snes dyr, går krondyrene frem i antal, så det kan ses fra år til år. De forgangne såvel som de kommende år vil vi regulere et vist antal krondyr og som led i et forskningsprojekt tage prøver af både krop og ekskrementer, så vi kan følge dyrenes sundhedstilstand. Krondyrene bliver tjekket for parasitter, og der tages prøver af dyrenes lever. Får de for eksempel mineraler nok i Lille Vildmose? Den slags spørgsmål kan vi få svar på ved at obducere de nedlagte dyr”, siger Niels Nørgaard.
Krondyr baner vej for åbenhed
Udsætningen af krondyrene i Mellemområdet fandt sted som et led i et EU LIFE-projekt, der skal tilgodese Lille Vildmoses åbne natur med højmose. ”Vi holder for eksempel øje med udviklingen i vegetationen i takt med den voksende bestand af krondyr. I dag kan man ikke fornemme, at krondyrene for alvor påvirker skove og krat i nævneværdig grad. Vi har næppe endnu nået områdets bæreevne. Vi kan se, at dyrene bruger Portlandmosen som transportvej fra birkeskovene i vest til rørskovene og de tidligere gravebaner mod øst. Der er tydelige veksler på mosefladen. Her holder vi særligt øje med krondyrenes påvirkning af den sårbare højmose, som er et afgørende element i fredningen”, siger Niels Nørgaard. Hvordan de kommende års regulering af krondyr-bestanden skal foregå og i hvor stort et omfang, er endnu ikke klarlagt.
Ulven er en joker i spillet
Flere faktorer er i spil på vejen mod en fast strategi til forvaltning af krondyrene. I hvilken takt skal udfasningen af husdyr, der græsser på fennerne, foregå? Og hvordan vil ulven påvirke bestanden af krondyr, hvis toprovdyret slår sig permanent ned for at jage i Mellemområdet? ”Der er en lang række uafklarede spørgsmål. Når vi snakker krondyr og antal, vil ulven måske blive en faktor, der gør behovet for at regulere mindre, hvis rovdyret æder en del af krondyrene, og holder bestandstallet i ave. Tiden må vise det. Det er næppe et urealistisk scenarie, at ulven vil kunne gøre det lettere for os at holde en stabil bestand af krondyr, som arealet kan bære”, siger Niels Nørgaard.
Fælles plan under et hegn
I løbet af de nærmeste år er en fælles køreplan for hele Lille Vildmose-fredningen på cirka 7.700 hektar på vej. Den skal drøftes i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Lille Vildmose Naturfond og Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størsteparten af Lille Vildmose. ”Vi skal have opdateret plejeplanen for Mellemområdet og den overordnede strategi for udviklingen af naturen i Lille Vildmose. Formentlig i løbet af en 10-årig horisont vil vi gøre de tre indhegnede områder Høstemark, Mellemområdet og Tofte Skov, der i dag fungerer hver for sig, til et samlet vildthegn, hvor krondyrene kan bevæge sig mellem alle tre delområder”, siger Thomas Holst, der er driftsleder i Lille Vildmose for Aage V. Jensen Naturfond.
Vildsvin og visenter skal blive i Tofte
Det vil være enkelt at fjerne det hegn, der adskiller Høstemark Skov fra Mellemrådet, så krondyr frit kan færdes mellem de to områder. Også elgene, der i dag kun lever i Mellemområdet, vil kunne bevæge sig mellem de to områder. Men i Tofte Skov og Mose er der en bestand af vildsvin og europæiske bisoner, visenter, som ikke frit må bevæge sig ind i Mellemområdet. Her skal findes en praktisk løsning, så krondyr, elge og ulve kan færdes frem og tilbage, men hvor vildsvinene og visenterne bliver i Tofte. Den slags spørgsmål skal drøftes på vejen mod en fælles plan, der kan gøre Lille Vildmose til et samlet hele.
FAKTA OM KRONDYRET:
-Krondyret har levet i Danmark i cirka 10.000 år. Det vandrede ind i det nye land i takt med at isen trak sig tilbage, og terrænet fik vegetation.
-Landets mennesker har siden tidernes danske morgen haft et forhold til krondyr, enten de var fødekilder, jagtobjekter, statussymboler, trofæer og senest æstetiske nydelser under åben himmel.
-De har været efterstræbt for deres kød, og hjortens gevir har været værdsat, fordi det kunne bruges til våben og redskaber.
-Da danskerne blev bønder, faldt krondyret i unåde og blev fredløst, fordi det åd afgrøder, og det blev stort set udryddet i naturen i løbet af 1800-tallet.
-Jagtlige interesser i herskabelige kredse bevirkede, at hånden blev holdt over krondyrene i visse skovområder, blandt andet i Tofte Skov, og på den måde overlevede lokale bestande af Danmarks sidste storvildt.
-Jo flere store, fuldmodne hjorte et område huser, desto flere brøl og større intensitet er der på brunstpladserne.
-En dansk kronhjort topper fysisk i en alder af 12 år.
-Hjortens våben, geviret, kan veje op imod en halv snes kilo.
-Geviret bliver smidt hvert forår, og vokser ud, så det er kampklart i august.
-En stærk pladshjort kan have et harem på et halvt hundrede dyr, som han forsvarer imod alle bejlere.
-Den danske bestand af krondyr blev i foråret 2011 skønnet til at tælle rundt regnet cirka 15.000 dyr.
-Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) var den nationale bestand i 2022 på rundt regnet 50.000 dyr.