Engang husede marken stik vest for Lille Vildmosecentret en spritfabrik, men drømmen om brændevin tørrede ud, og fabrikken blev nedlagt. I dag handler de våde drømme om naturlig vandstand af hensyn til biodiversitet og klima
Af Jan Skriver
Grågæssene har i gåsegang i efteråret ædt af alt godt fra brakmarken, mens rådyr i skumringen har opsøgt området for i ly af natten at æde.
Flokke af stære har i selskab med viber i hundredtal pirket larver og orme ud af marken, hvis vestlige del er sået til med vinterrug, der bliver den sidste afgrøde på Spritmarken. Forude venter mere vand og en ny tid som mosenatur.
”Den østligste del af Spritmarken tættest på Lille Vildmosecentret er lagt brak, så vi lever op til EU-kravet om at braklægge mindst fire procent i 2023. Den vestlige del er tallerken-harvet og sået til med vinter-rug. Der er kun harvet og ikke pløjet, for jo mere man går i dybden med tørvejord og roder op i den, desto større er tabet af CO2. Spritmarkens fremtid handler om at skabe et så klimavenligt område som muligt, hvor drivhusgassen CO2 ikke bliver frigivet til atmosfæren som følge af dyrkning”, siger Jacob Palsgaard Andersen, der er administrator i Lille Vildmose Naturfond, der ejer den 20 hektar store Spritmarken.
Korn og kartofler viger for klimaet
”I den nærmeste fremtid gælder det om at udpine Spritmarken så meget som muligt, inden arealets naturlige hydrologi får lov til at råde på ny. Vandet skal igen bestemme, hvordan området udvikler sig. Derfor er tiden med gødskning og pløjning med henblik på at dyrke korn eller kartofler endegyldigt forbi”, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Lille Vildmose Naturfonds køb af Spritmarken vil blive et lillebitte lokalt eksempel på den globale kamp for at forebygge, at klimaet løber løbsk med ekstreme temperaturstigninger og voldsomme vejrskift. Marken er udset til at være en del af et statsligt klima-lavbundsprojekt.
Øvelsen handler så at sige om at få vandet på arealet tilbage ved at sløjfe alle dræn og al vandafledning. Et højmoseområde, der drænes og dyrkes, frigiver klimaskadelige drivhusgasser. Det er denne frigivelse af CO2, der så at sige skal vendes 180 grader til et voksende lager af kulstof, der bygger området op igen i stedet for at nedbryde det.
Lokalt projekt med globalt sigte
Spritmarkens 20 hektar er en del af noget meget større i Lille Vildmose, nemlig 1.230 hektar naturarealer og drænet landbrugsjord, der skal føres tilbage til våd natur.
Naturstyrelsen er ved at lave forundersøgelser på 1.230 hektar i den østlige udkant af Lille Vildmose, og styrelsen har opkøbt cirka 480 hektar af de områder, der er potentielle klima-lavbundsarealer.
”Lille Vildmose er et oplagt hjemsted for et klima-lavbundsprojekt i stor skala, fordi der er så store arealer med tørvejord i nabolaget af den landskabsfredning, der sikrer Danmarks største og bedst bevarede højmoser Tofte Mose, Portlandmosen og Høstemark Mose. Potentialet for at stoppe nedbrydningen af tørvejorden og dermed forhindre udslip af CO2 er meget stort på egnen. Ved at stoppe dræning og lade den naturlige vandstand indfinde sig, kan man stoppe den årlige udledning af op imod 20-25 tons CO2 per hektar”, siger Frederik Emil Worm, der er projektleder i Naturstyrelsen Himmerland.
Det er ham, der har været i marken for at lave aftaler med 15 lodsejere i Lille Vildmose, hvoraf 5 indtil nu har solgt jord til projektet.
Drømmen om højere vandstand
I disse måneder er Naturstyrelsen ved at kortlægge de lavpraktiske muligheder for Spritmarkens nye våde fremtid. Drænsystemerne omkring Lille Vildmosecentret skal nøje gennemgås, så man kan få et fingerpeg om, hvordan vandet vil opføre sig, når al dræning stopper, og grøfter kastes til.
Grundvandet vil stige til få centimeter under tørvejordens overflade. Og i nedbørsrige perioder vil der formentlig opstå en række småsøer på Spritmarken til glæde for fugle, fauna og flora. Naturmangfoldigheden vil på den måde få et løft i samspil med klimaindsatsen, håber Lille Vildmose Naturfond.
FAKTA OM SPRITMARKEN:
– En fransk ingeniør ved navn Renaud påstod i 1905 at have gjort en opfindelse, som kunne udvinde 25 procent råsprit af mosejorden i Lille Vildmose.
– Med en attest fra Institut Pasteur i Paris i hånden lykkedes det franskmanden af skaffe interesserede med kapital, der kunne etablere en spritfabrik i mosen.
– Et fransk-tysk selskab blev dannet, og lensgreve Schimmelmann på Lindenborg Gods, der ejede store dele af Lille Vildmose, stillede arealet vest for Vildmosegård til rådighed for spritfabrikken.
– I december 1905 stod fabrikken færdig med kedelhus, skorsten og dampmaskiner klar til at fremstille 6.000 potter sprit i døgnet og beskæftige 40 mand, delt i et daghold og et nathold.
– I perioder var op imod 100 mennesker beskæftiget på fabrikken, der ustandseligt blev bygget om i et forsøg på at raffinere udvindingen af alkohol fra tørvejorden.
– Produktionen af sprit fandt kun sted i en kort periode.
– Der skulle dog gå tre år, inden fabrikken blev nedlagt.
– Spritfabrikken i Lille Vildmose medførte næppe ret mange af de klassiske tømmermænd efter indtagelse af alkohol, dertil var produktet for ringe.
– Men det skortede ikke på økonomiske tømmermænd hos investorerne.
(Kilde: ”Historien om Lille Vildmose”, Jonna Thomsen, Feder-Kristensens Forlag, 1991).
FAKTA OM KLIMA- LAVBUNDSPROJEKTER:
– Danmarks udledning af skadelige drivhusgasser som CO2 skal reduceres med 70 procent frem mod 2030.
– Landbrugssektoren står bag 22,4 procent af Danmarks udslip af CO2 og ved at opgive dræning og dyrkning på tørveholdige jorder kan man opnå en væsentlig reduktion i CO2-tab.
– Naturstyrelsen arbejder i efteråret 2023 med at lave forundersøgelser på et halvt hundrede konkrete klima-lavbundsprojektet landet over.
– Desuden er en lang række mulige projekter i færd med at blive screenet, så potentialet til reduktion af CO2-tab kan blive kortlagt.
– I alt skal 100.000 hektar lavbundsarealer tages ud af omdrift for i stedet at fungere i klimaets tjeneste.
– Strategien blev i oktober 2021 vedtaget i en bred aftale i Folketinget som led i en grøn omstilling af dansk landbrug.