En ny epoke er indledt for Spritmarken mellem Birkesø og Lille Vildmosecentret. Marken, der er lavbundsjord, skal i biodiversitetens og klimaets tjeneste gøres våd igen, men først skal jorden udpines. Nu er havren høstet, og snart vil der blive sået rug, der vil blive sidste afgrøde på de 20 hektar, der engang husede en spritfabrik. Efter høsten har store fugleflokke slået sig ned for at æde levninger fra høsten og godbidder fra den lave, fugtige jordbund
Af Jan Skriver
En vagtel fløjter taktfast fra havremarken, hvor der er god plads til den lille hønsefugl mellem stråene. Så ankommer skårlæggeren, og vagtelens fløjt bliver væk i traktorens brummen. Det er tid at høste havren.
”Der bliver høstet på en skånsom måde, hvor traktorføreren ved hjælp af GPS kører i et nøje tilrettelagt mønster, så dyr og fugle ikke bliver fanget, men kan nå at flygte fra høstmaskinen. Der kunne jo sidde et rådyr eller en hare i skjul på marken. I august er rålammene så store, at de er i stand til at løbe væk, så de er ikke så sårbare, som de er i maj-juni, når de er få uger gamle”, siger Peter Espersen, der er opsynsmand i Lille Vildmose.
Ådselæder med overblik
Den røde glente er en mester i at fornemme aktiviteter fra enhver slå- eller høstmaskine, der måske vil kræve et offer, som ådselæderen kan gøre sig til gode med. Men der er ikke noget at komme efter i dag, så glenten strejfer videre på sin færd efter kød.
Da landmanden har skårlagt havren, får den lov til at ligge og tørre et døgns tid, derpå ankommer maskiner store som dinosaurer fra Brdr. Petersens maskinstation i Store Brøndum. Presseren æder striber af havre og forvandler dem til firkantede minibigballer, der hver vejer op imod 200 kilo.
Så træder en anden specialistmaskine i funktion, der pakker ballerne ind i plastik, ligesom en edderkop spinder en flue ind til sin madpakke. 10 lag. Så kan havren i wrapballerne holde i længere tid, end det er tilfældet med færre lag plast. Sluttelig sættes teleskoplæsseren ind og fylder en halmvogn på størrelse med en bybus.
Markarbejde på rekordtid
”Wrapballerne er fyldt med helsæd, det vil sige, at kernerne ikke er sorteret fra stråene, men er blevet i halmen. Det giver en god foderværdi, når vi snakker om at vinterfodre krondyr. I gamle dage sagde man altid, at byg var godt foder til kreaturer, hvede var til grise, mens havren var til heste. Nu bliver det så kronvildtet i Høstemark Skov, der vil få glæde af havren fra Spritmarken. Måske også visenterne i Tofte Skov vil få et kosttilskud af havre i de magre måneder”, siger Peter Espersen.
Facit af havrehøsten på Spritmarken blev 391 minibigballer, et resultat langt over behovet til de store drøvtyggere i Lille Vildmoses naturskove.
I alt varede det en halv snes timer, fra skårlægningen begyndte, til Spritmarken var høstet og ribbet for havre og baller. Hvis man tænker århundreder tilbage, før bigballens tidsalder og før maskiner blev en del af de daglige rutiner i landbruget, ville det formentlig have taget en landsby en uge at få høsten i hus fra et areal som Spritmarken.
Fra sprit over korn til våd natur
Da maskinerne var af marken, gik der ikke længe, så indfandt hundredtallige flokke af grågæs og canadagæs sig for at æde spildkorn. Også en sjælden rødhalset gås var med i gæssenes støvsugerbande, der vil samle hvert et spildt korn op af marken.
Tusinder af stære, viber og snesevis af storspover og enkelte hjejler slog sig ned, for nu var marken åbnet som et spisekammer af insekter, orme, snegle og andet godt fra mosens lave jord. Og der indfandt sig harer, for nu var vegetationen lav og lige til at æde urter af.
Intet går til spilde efter høsten, og de næste uger vil fugle flokkes for at æde af Spritmarkens delikatesser.
Nu står marken så for tur til at blive pløjet, hvorpå der vil blive sået rug, der er den af kornafgrøderne, der i reglen bliver sået senest på året, da den er let at få til at gro. Næste år skal rugen høstes, måske som grønrug, så den kan blive til ensilage.
Alt sammen handler det om at tvinge så mange næringsstoffer ud af Spritmarken, inden dens nye våde natur kommer til at lægge linjen på de hektar, der i mange år har været forbeholdt korn og kartofler. Og som har en fjern fortid i alkoholens tjeneste.
I 1905 blev der på Spritmarken bygget en fabrik, der efter en ambitiøs plan skulle udvinde 25 procent rå sprit af mosejorden, det såkaldte ”hundekød”.
Der blev ofret gigantiske summer efter den tids målestok på projektet, men forretningsfolkene bag spritproduktionen fik ingen brændevin at lune sig ved, kun brændte naller og våde drømme, der alt for hurtigt tørrede ud.
Nye tider for de lave tørvejorde
Men her i 2022 er tiden og tankegangen unægtelig en anden end for godt 100 år siden. Miljø, klima, biodiversitet og naturoplevelse er på dagsordenen.
Lille Vildmose Naturfonds køb af Spritmarken vil blive et lillebitte lokalt eksempel på den globale kamp for at forebygge, at klimaet løber løbsk med ekstreme temperaturstigninger og voldsomme vejrskift, fordi marken er udset til en rolle som et klima-lavbundsprojekt.
Øvelsen handler så at sige om at få vandet på arealet tilbage ved at sløjfe alle dræn og al vandafledning. Når den naturlige hydrologi er genskabt, vil der igen blive lagret kulstof i den tørveholdige jord til gavn for både klima, miljø og dyreliv. Et højmoseområde som Spritmarken, der drænes og dyrkes, frigiver klimaskadelige drivhusgasser. Det er denne frigivelse af CO2, der så at sige skal vendes 180 grader til et voksende lager af kulstof, der bygger området op igen i stedet for at nedbryde det.
FAKTA OM SPRITMARKEN:
En fransk ingeniør ved navn Renaud påstod i 1905 at have gjort en opfindelse, som kunne udvinde 25 procent råsprit af mosejorden i Lille Vildmose.
Med en attest fra Institut Pasteur i Paris i hånden lykkedes det franskmanden af skaffe interesserede med kapital, der kunne etablere en spritfabrik i mosen.
Et fransk-tysk selskab blev dannet, og lensgreve Schimmelmann på Lindenborg Gods, der ejede store dele af Lille Vildmose, stillede arealet vest for Vildmosegård til rådighed for spritfabrikken.
I december 1905 stod fabrikken færdig med kedelhus, skorsten og dampmaskiner klar til at fremstille 6.000 potter sprit i døgnet og beskæftige 40 mand, delt i et daghold og et nathold.
I perioder var op imod 100 mennesker beskæftiget på fabrikken, der ustandseligt blev bygget om i et forsøg på at raffinere udvindingen af alkohol fra tørvejorden.
Produktionen af sprit fandt kun sted i en kort periode.
Der skulle dog gå tre år, inden fabrikken blev nedlagt.
Spritfabrikken i Lille Vildmose medførte næppe ret mange af de klassiske tømmermænd efter indtagelse af alkohol, dertil var produktet for ringe.
Men det skortede ikke på økonomiske tømmermænd hos investorerne.
(Kilde: ”Historien om Lille Vildmose”, Jonna Thomsen, Feder-Kristensens Forlag, 1991).