Lille Vildmoses fuglerige natur er et perfekt levested for mårhunden, der oprindeligt stammer fra Kina, Korea og Japan.
Det invasive rovdyr skal udryddes fra den danske natur, og i Vildmosen går kampen mod det fredløse pelsdyr i gang, når mørket sænker sig
Af Jan Skriver
Som et spøgelse i pels og på fire ben færdes den i ly af natten, og de færreste mennesker har nogensinde set en mårhund, selv om statistikken over nedlagt vildt taler sit tydelige sprog om en talstærk bestand i Jylland.
I 2020 toppede antallet af nedlagte mårhunde i Jylland med knap 11.000 individer. Siden er antallet dalet til næsten det halve som et udtryk for, at jægernes indsats med at bekæmpe det fremmede pelsdyr, som gør skade på den hjemmehørende danske fauna, har virket.
”I løbet af de seneste tre år har jeg nedlagt omkring 60 mårhunde fra seks baitpladser langs den østlige udkant af Lille Vildmose. Der er en forbløffende stor bestand af mårhunde i og omkring Lille Vildmose. Jeg tror ikke, at vi nogensinde helt vil kunne udrydde mårhunden i Danmark, men vi kan lægge en dæmper på bestanden og dermed forebygge mange af de skader på indfødte danske fugle, padder og krybdyr, som rovdyret forvolder”, siger Klaus Nymark Nielsen, der med støtte fra Lille Vildmose Naturfond på frivilligt plan bekæmper den invasive mårhund.
Fiskepiller, kattemad og æbler
En baitplads er en videoovervåget foderplads, der lokker mårhunde til med fiskepiller, der spredes via en automat. Også kattemad eller måske en spandfuld nedfaldsæbler kan være lokkemad på baitpladsen.
Straks dyrene viser sig ved foderet foran kameraet, får jægeren et praj og et klokkeslæt på sin smartphone. Og så kan han lægge en strategi og på rette tidspunkt kravle op i hochsitzen, der står et halvt hundrede meter fra fodertønden. Fra skydestigen har han overblik over terrænet, og herfra kan han afgive skud med sikkert kuglefang.
”Mårhundene er særligt aktive fra august til midt i november. I den periode er forældrene og deres hvalpe ved at æde sig så fede, at de kan nedsætte deres aktivitetsniveau og ligge stille i længere tid i deres grave i vintermånederne uden at tage føde til sig. Vildmosens mårhunde er virkelig fede. De har ofte et spæklag på fem centimeter. Dyrene mangler ikke noget derude”, siger Klaus Nymark Nielsen, der bruger mange timer i mørke i bestræbelserne på at komme mårhunden til livs.
Magi og kostbare oplevelser
”Indsatsen er ulønnet, men der er mange fantastiske stunder som sidegevinster, når man sidder der i mørket og venter på, at mårhunden skal komme frem på baitpladsen. Måske brygger mosekonen, og skaber en magisk stemning, og måske brøler kronhjortene i nabolaget. Engang landede en ugle to meter fra mig, da jeg sad i hochsitzen, og vi fik øjenkontakt. Når man regulerer mårhund, får man enestående naturoplevelser, som de færreste kender til”, siger Klaus Nymark Nielsen, der to gange har ’fanget’ ulv på et kamera på en af sine seks baitpladser.
I januar 2024 spadserede en tæveulv forbi et kamera, og i marts blev en hanulv foreviget. Også kongeørnen er blevet videofilmet.
Forår og hvalpekuld i sigte
Når mårhundene om foråret bliver aktive efter vinterens vågeblus, er det vigtigt at være klar ved baitpladserne.”Hvis bare tre-fire par mårhunde går under radaren og får held til at yngle, så kan flere sæsoners indsats med at regulere være spildt, fordi et par er i stand til at få 10-16 levedygtige hvalpe. Man skal tænke på, at mårhundehvalpe allerede i deres første efterår finder sammen i par og bliver i stand til at yngle som etårige. Derfor er det af stor betydning at være på stikkerne og have fodret godt på baitpladserne, så man kan få skudt drægtige dyr, inden de sætter hvalpe. I maj, juni og juli har mårhunden fred, for i overensstemmelse med Naturstyrelsens retningslinjer for regulering af mårhund, skyder man ikke forældredyr væk fra deres hvalpe”, siger Klaus Nymark Nielsen.
Stabilitet på mårhundefronten
I Lille Vildmose Naturfond, der ejer knap 1.000 hektar af Mellemområdet i Lille Vildmoses 7.700 hektar store landskabsfredning, er man glade for den frivillige indsats i kampen mod mårhunden.
”Vi støtter lokale reguleringsjægere med udstyr i form af fodertønder, vildtkameraer og optisk udstyr til lokalisering af dyrene i mørket. Vi oplever, at situationen på mårhundefronten er stabil, men vi kan også se, at bestanden af mårhund kan komme ud af kontrol, hvis ikke der ydes en målrettet og vedvarende indsats. Det er af helt afgørende betydning, at mårhunden reguleres, ellers vil der ikke komme yngel fra jordrugende fugles reder. Så enkelt er det”, siger Jacob Palsgaard Andersen, der er administrator i Lille Vildmose Naturfond.
Nabolagets jægere hjælper Vildmosen
Thomas Borup Jensen er ansat som naturmedarbejder i Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størsteparten af Lille Vildmose, og han bruger noget af sin arbejdstid på at regulere mårhunde fra fire baitpladser.
”Jeg har nedlagt cirka 120 mårhunde i løbet af seks år. Det virker som om, at toppen er taget af problematikken i selve den fredede vildmose, fordi kampen mod mårhunden er intensiveret ikke alene langs den østlige udkant af Lille Vildmose, men også vestpå omkring Kællingbjerg og Smidie. Også syd for Tofte Skov og Mose omkring Veddum er der meldinger om reguleringsjægere, som nedlægger mårhunde. At der skydes mårhunde omkring kerneområderne i Lille Vildmose er helt klart med til at reducere skadevirkningen af rovdyrene. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det ville have set ud, hvis der ikke var blevet gjort en indsats for at regulere mårhund”, siger Thomas Borup Jensen.
Nyt lys over jagten i nattemørket
En forvaltningsplan fra Miljøstyrelsen sigter imod en udryddelse af de invasive rovdyr mink, mårhund og vaskebjørn i den danske natur. Og den giver jægerne en række værktøjer i kampen mod de invasive rovdyr fra Nordamerika og Østasien.
Jægerne må for eksempel bruge lysforstærkende natsigte på deres våben, når de jager de nataktive mårhunde. Dispensationerne til natsigtet gælder kun for regulering af mårhund.
Det er også tilladt at lægge lokkemad ud i form af hårde oste, danske konsum-æg og trafikdræbt vildt fra nabolaget.
Også hjortevildt og vildkaniner nedlagt indenfor 10 kilometer fra foderpladsen samt godkendte foderpiller kan anvendes som lokkemad på baitpladser, hvis beliggenhed skal registreres hos Miljøstyrelsen, som overvåger reguleringen i Danmark.
I forvejen har vildtkameraer, der sender et MMS-varsel til jægeren, når mårhunden dukker op, været flittigt brugt.
Fra 100 nedlagte til over 10.000
Mens der ifølge vildtudbyttestatistikken nedlægges færre nordamerikanske mink i Danmark, og vaskebjørnen endnu kun er på vej fra Tyskland, så har bestanden af mårhunde været i eksplosiv vækst i en årrække.
I løbet af bare 15-20 år har mårhunden med foruroligende hast etableret sig over det meste af Jylland.
Den er også nået til Samsø og Fyn om end i mindre antal. Trods flere rygter om mårhund på Sjælland er der endnu ikke officielt dokumenteret fund af den invasive art i den østlige del af Danmark.
Vildtudbyttestatistikken, hvor danske jægere indrapporterer, hvad de har nedlagt i årets løb, bekræfter mårhundens fremgang.
I 2011 blev der nedlagt under 100 mårhunde i den danske natur. Knap 10 år senere var tallet mere end 100 gange højere.
FAKTA OM MÅRHUNDEN:
– Mårhunden blev første gang registreret i den danske natur i 1980, da et individ blev dokumenteret ved Vejle.
– I perioden 1995-2003 var der 25 registreringer af mårhund i Danmark.
-Efter 2015-2016 er kurven over antallet af dokumenterede mårhunde i den danske natur vokset stejlt.
– Toppede i 2020 med 10.939 nedlagte mårhunde ifølge vildtudbyttestatistikken.
– Mårhunden hører ligesom ræven til hundefamilien.
– Ligesom grævlingen er den primært aktiv om natten.
– Mårhunden er ofte knyttet til vand, og den går også under navnet ”Østasiatisk vandræv”.
– Dens evne til at tilbagelægge større afstande i vand skaber frygt for, at den vil invadere småøer med kolonirugende fugle.
– Mårhunden stammer fra Kina, Korea og Japan.
– I 1928 blev flere end 9.000 mårhunde sat ud i det tidligere Sovjetunionen for at skabe en bestand af pelsdyr.
– Udsætningen blev afsættet til rovdyrets kolonisering af lande mod vest og nord.
– Finland er blevet et skræmmebillede på mårhundens evne til at sprede sig som en invasiv art.
– Der skønnes at leve flere end en million mårhunde i De Tusinde Søers Land.