BESTYRELSEN I LILLE VILDMOSE NATURFOND
Lokal kapital til lokale kræfter
I 2008 blev Lille Vildmose Naturfond stiftet af Aage V. Jensen Naturfond for at støtte det lokale engagement i Lille Vildmoses natur, hvis højmoser er blandt de største og bedst bevarede i Nordvesteuropa. Med en startkapital på 26 millioner kroner har Lille Vildmose Naturfond, der har hjemsted i Aalborg Kommune, siden sin stiftelse arbejdet i naturens tjeneste i Danmarks største fredede landområde. Lille Vildmose Naturfond ejer knap 900 hektar af Mellemområdet i Lille Vildmose, hvis samlede fredning dækker 7.700 hektar. Desuden ejer og forvalter den lokale naturfond 20 hektar af Paraplymosen nordvest for Portlandmosen og overdrevsnaturen Gulhøj, der udgør den sydlige halvdel af Mulbjerge ved Dokkedal på kanten af Kattegat.
Bliv klogere på Lille Vildmose:
- Facebook-gruppen “Vild med Lille Vildmose” (for yderligere fotos fra området)
- AVJF’s hjemmeside om Lille Vildmose – http://www.avjf.dk/avjnf/naturomraader/lille-vildmose/
- Lille Vildmosecentret – www.lillevildmose.dk
- LIFE-projektet – www.lifelillevildmose.dk