GPS-sendere skal afsløre gæssenes rejseruter og spisevaner

Nyheder fra gåserejsen: GPS-sendere skal afsløre gæssenes rejseruter og spisevaner

I november 2023 blev der fanget 27 tajgasædgæs på græsfennerne vest for Møllesøvej i Lille Vildmose. 14 af dem blev udstyret med hver sin 44 gram lette GPS-sender, der nu giver forskerne tungtvejende viden om fuglenes færden døgnet og året igennem

Af Jan Skriver

De er konservative og bundet af traditioner, så meget ved man om tajgasædgæssene, der hver vinter i perioder sætter deres præg på naturen i Lille Vildmose.

Men præcis hvor opholder de sig, når de under deres vinterophold i frost og sne forlader Vildmosen og flyver til Nørreådalen ved Viborg og bruger marker ved Tjele Langsø som spisekammer?

Hvilken højde flyver de i mellem deres fourageringsområder og overnatningspladser ved Tjele, og hvordan vil en planlagt energi-park med vindmøller og solceller nær gæssenes opholdssteder påvirke dem?

Det er sådanne spørgsmål, som 14 GPS-mærkede tajgasædgæs, der i løbet af en uge i november sidste år blev fanget i Lille Vildmose, skal være med til at give svaret på de kommende år.

”Vi ved, at tajgasædgæssene pendler alt afhængig af vejret mellem Lille Vildmose og Tjele øst for Viborg. I Lille Vildmose bruger de al deres tid i et område på blot fem gange fem kilometer. De er med andre ord yderst stedtro og stokkonservative i deres valg af fourageringsområder. Det er ikke som deres nære slægtninge de kortnæbbede gæs, der flyver langt omkring og afsøger landskabet for at finde nye områder at søge føde i, for eksempel majsmarker. Tajgasædgåsen er bundet af vaner mere end de fleste andre gåsearter. Derfor er det vigtigt, at vi præcist kender alle detaljer i deres adfærd i Nørreådalen og ved Tjele Langsø for at imødegå eventuelle konflikter med planerne om vindmøller og solceller i dette klassiske gåseområde”, siger Kevin Kuhlmann Clausen, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Sammen med PhD-studerende Lisa Vergin er han tovholder i det aktuelle GPS-projekt, der er finansieret af firmaet Biocirc, som arbejder med vedvarende energikilder og står bag planerne om energi-parken ved Tjele.

”Min PhD vil først være helt færdig i oktober 2026, men jeg håber at kunne fortælle om de første resultater af GPS-mærkningen i 2024. Hvorfor er tajgasædgæssene på forskellige habitater i forskellige vejrsituationer. Det kan vi måske snart give et svar på”, siger Lisa Vergin.

Gåse-data hvert 10 minut

”Historisk set har tajgasædgæssene ved Tjele Langsø og Vinge været særligt knyttet til et 83 hektar stort område med dyrkede marker. Formålet med GPS-projektet er at belyse, præcis hvor en kommende energipark kan etableres uden at påvirke gæssene eller bringe dem i fare. Måske kan man tilså bestemte marker gåsevenligt, så man kan ’lokke’ tajgasædgæssene til at benytte dem fast i fremtiden væk fra de planlagte vindmøller”, siger Kevin Kuhlmann Clausen.

GPS-senderne lagrer gæssenes positioner hvert 10. minut, og to gange i døgnet kan forskerne så via mobilnetværket tappe alle data og blive klogere på fuglenes færden.

Hvor har de ædt, hvor har de sovet og hvilke ruter har de fløjet og i hvilken højde? GPS-senderne giver svarene.

Overraskende nyheder

Fangst og GPS-mærkning af tajgasædgæs i Lille Vildmose har fundet sted i flere omgang de seneste ti år.

I alt har forskerne fanget 109 tajgasædgæs i Lille Vildmose, og 23 af dem er blevet forsynet med GPS-sendere. En af senderne, der er drevet af et lille panel med solceller, som blev sat på en tajgasædgås i 2014, virker endnu.

De tidligere GPS-mærkninger har afsløret en lang række hidtil ukendte og overraskende adfærdsmønstre i gæssenes liv. Blandt andet viste en sender, at en tajgasædgås efter afgang fra Lille Vildmose og Sverige fløj over Barentshavet til den russiske ø Novaja Semlja, hvor den fældede sine svingfjer.

Efter fældningen gik det retur til Mellemsverige, hvorpå den overvintrede i Skåne øst for Malmø.

Det var helt ny viden, at tajgasædgæs, som holdt vinter i Lille Vildmose, og derpå sprang en ynglesæson over, fløj så langt mod nord for at udnytte den korte arktiske sommers rigdom af føde.

GPS-signalerne viste entydigt, at gæs, der undlod at yngle eller mislykkedes med æg og unger, i stedet fløj til Novaja Semlja, hvor de i nogle uger mistede evnen til at flyve, mens de skiftede deres slidte svingfjer ud med nye. På den store arktiske ø var de i sikkerhed for rovdyr, mens føden var rigelig.

Ny viden på rekordtid

Den viden var næppe kommet for en dag ved hjælp af klassisk ringmærkning, hvor ringe på gåseben skal aflæses af ornitologer med kikkerter og efterfølgende rapporteres.

De tider er forbi, hvor svaret på fugletrækkets gåder udelukkende er en sag for ekstremt tålmodige sjæle, der i årevis må vente på svar.

Nu om dage kan man høste forskningens frugt på rekordtid, fordi GPS’en kontinuerligt fortæller, hvor fuglen, der bærer teknikken, befinder sig.

Før GPS-senderne afslørede gæssene, kendte forskerne ikke til fuglenes præcise opholdssteder i løbet af året.

Det har vist sig, at tajgasædgæssene i det jyske er stedbundne på et lille antal lokaliteter, når de fra november til sidst i februar opholder sig i Jylland.

Til gengæld har det vist sig, at de ”nordøstjyske” gæs ikke er så isoleret en bestand, som man troede. Der sker en vis udveksling mellem rastepladser i Østdanmark og Sydsverige, når gæssene fra Lille Vildmose i perioder blander sig med andre vinterbestande af gæs.

GPS’erne har også afsløret, at tajgasædgæs fra den østhimmerlandske vildmose i kortere perioder kan opholde sig i Thy, hvor en anden bestand af tajgasædgæs normalt overvintrer.

Det primære mønster i gæssenes færden er dog en jævnlig vekslen mellem Lille Vildmoses åbne vidder og marker omkring Tjele Langsø og enge i Nørreådalen ved Viborg.

Pendlere i pendulfart

Gæssene pendler ofte frem og tilbage mellem Østhimmerland og det midtjyske. I vinterperioder med store mængder sne skifter tajgasædgæssene Lille Vildmose ud med Tjele-området, men de er ofte tilbage i vildmosen, straks der er mildning i vejret.

Under alle omstændigheder forlader tajgasædgæssene sidst i februar Lille Vildmose. Klimaændringerne har resulteret i en senere ankomst til de danske vinterkvarterer og en tidligere afgang mod nordøst sidst på vinteren og først på foråret.

GPS-senderne har entydigt påvist, at de ”nordøstjyske” tajgasædgæs i marts mødes med artsfæller, der har holdt vinter i Sydsverige og Sydøstdanmark, i området Östen mellem de store svenske søer Vänern og Vättern. Efter en tid i dette område går det så nordpå mod yngleområderne, der ligger i den region nord for Polarcirklen, hvor Finland, Sverige og Norge grænser op til hinanden.

Nogle af tajgasædgæssene tager så det helt store spring til Arktis for at fælde.

Gåsebestand i tilbagegang

Generelt er tajgasædgåsen, skovsædgåsen, som den også er blevet kaldt, i tilbagegang. Omkring 1990 blev den samlede bestand i Nordskandinavien og Nordrusland vurderet til at tælle omkring 100.000 fugle. I efteråret 2019 lød skønnet på cirka 75.000 individer.

Det er kun en lille del, cirka 2.350 individer, af tajgasædgåsens bestand, som bruger de nordøstjyske og jyske lokaliteter som vinterkvarterer, og som sætter deres præg på Lille Vildmose i lange perioder i de mørke måneder. Størsteparten af den nordskandinaviske og nordrussiske bestand af tajgasædgæs har Skåne, Sydøstdanmark, Polen og den østlige del af Tyskland som vinterkvarter.

Der er to underarter af sædgås i Danmark. Tajgasædgåsen er de nordlige nåleskoves, tajgaens, gås. Tundrasædgåsen yngler, som navnet antyder, på den åbne tundra i Sibirien. Tundrasædgæssene yngler længere mod øst i Rusland og Sibirien end tajgasædgæssene.

Sædgåsen har fået sit navn, fordi den uden for yngletiden delvis lever af korn.