Den hemmelighedsfulde rørdrum har i Lille Vildmoses Mellemområdet en af sine største lokale bestande i Danmark. Genopretningen af naturen fra tørre gravebaner til våde rørskove og sumpe er som designet til rørskovens hejre
Af Jan Skriver
Solsorten og rødhalsen indledte foråret med sang, straks årets første mildning indfandt sig. Også musvitten sluttede sig tidligt på året til fuglekoret.
Med udsigt til forår for alvor har også tubaen i fuglefaunaens symfoniorkester meldt sig på scenen. Rørdrummen brøler på ny fra rørskovene i Lille Vildmose, der siden 2010 har udviklet sig til et af de mest gæstfri områder for arten i Danmark.
Rørdrummens fremgang i Lille Vildmose er sket i takt med genopretningen af den våde natur i Mellemområdet, hvor gravebanerne er blevet vandfyldte og år for år omkranset af større flader med tagrør.
De tidligere spagnumfelter, der var nøgne, drænede arealer frem til perioden omkring 2008-2010, fremstår i dag, som var de specielt indrettet til rørdrummen.
Den godt camouflerede hejre yngler i det skjulte i skove af tagrør, mens den søger sin føde i fladvand i udkanten af rørskove eller i sumpe.
”Rørdrummen er enkelte gange hørt i Tofte Sø, men det er og bliver Mellemområdet, som er dens foretrukne terræn i Lille Vildmose-fredningen. Bestanden i disse år er formentlig på omkring en snes par”, siger Thorkild Lund, der er tidligere naturvejleder i Lille Vildmose.
Fra 2 til 28 paukende på bare 5 år
Da rørdrummer lever deres liv i det skjulte, kan det være vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte præcise antal på yngleparrene. Man kan til gengæld let registrere antallet af hanner, der pauker, som det kaldes, når rørdrummen brøler for at fortælle, at territoriet er optaget.
”I 2010 blev der hørt to paukende rørdrummer i det første år efter at vandet i stor stil var kommet tilbage i gravebanerne. I 2011 var der seks paukende rørdrummer, og i 2015 hele 28, der er det højeste antal, som er hørt indtil nu”, siger Thorkild Lund, der påpeger, at man skal være nattevandrer, hvis man vil have det fulde udbytte af rørdrummens koncerter.
Og det har ornitologerne Palle Rasmussen, Hans Christophersen og Anders Brinkmann adskillige gange været de senere år. De står bag mange af de natlytninger, der har dokumenteret rørdrummens fremgang i Lille Vildmose.
Når rørdrummen mod slutningen af februar – hvis altså vinteren er mild og grøn – sætter i med sine brøl, tager styrken og intensiteten til i marts og april. Hele maj og det meste af juni kan man høre rørdrummer i døgnets mørke timer. Særligt omkring klokken fire og i timen omkring solopgang er lydytringerne så kraftige, at brølene kan høres på flere kilometers afstand i stille vejr.
Fremgang i vådområder over hele landet
Rørdrummens fremgang i Lille Vildmose er markant, men også på nationalt plan er arten i fremgang.
I 1970’erne blev det skønnet, at der kun ynglede 10-20 par rørdrummer i de danske rørskove med Vejlernes vidtstrakte sumpe af tagrør i det nordvestjyske limfjordsland som det absolutte kerneområde.
I dag er rørdrummen vidt udbredt i Danmark, og bestanden er vurderet til at tælle et sted mellem 450 og 653 ynglepar.
”Rørdrummen er en af de fuglearter, der er gået allermest frem siden 1970’erne, da Dansk Ornitologisk Forening i Atlas I første gang kortlagde udbredelsen af de danske ynglefugle”, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og projektleder i Atlas III, hvis resultater blev præsenteret i 2020.
Milde vintre til gunst for rørdrummer
Fra de nationale fugleundersøgelser Atlas I over Atlas II til Atlas III er rørdrummens danske bestand vokset fra 10-20 par over 150-200 par til 450-653 ynglepar.
Vejlerne er sammen med Maribosøerne på Lolland fortsat artens kerneområder, men den har bredt sig til stort set alle egnede lokaliteter med rørskov langs Den jyske Vestkyst, i Vadehavsregionen, på Sydfyn, Langeland, Sydvestsjælland og i Hovedstadsområdet.
”Klimaændringerne med generelt mildere vintre og langt mellem isvintrene har været gunstige for rørdrummen, men også genskabelse af nye vådområder og søer har bidraget til fremgangen. Rørdrummen har øget sin overlevelse og fået mere livsrum i det danske landskab. Ikke kun som følge af naturgenopretningerne i Lille Vildmose, Skjern Ådalen og Filsø, men også fordi mange lavbundsområder er groet til og har udviklet sig til rørsump, fordi græsningen med husdyr mange steder er hørt op”, siger Thomas Vikstrøm.
FAKTA OM RØRDRUMMEN:
Rørdrummen er en hejre i familie med for eksempel fiskehejren.
Vejlerne med Skandinaviens største sammenhængende skove af tagrør er rørdrummens vigtigste danske område.
Lille Vildmose, de vestjyske fjorde, Skjern Ådalen, Tipperne, Tøndermarsken med Vidåen, Sydlangeland, Maribosøerne og en række moser og søer med tagrør på Sjælland er andre kernelokaliteter.
Bare et brøl fra centrum af København kan man opleve spøgelset i rørskoven ved Hejresøen på Vestamager og undertiden i Utterslev Mose.
Rørdrummens brøl, der slet og ret er dens sang, opstår, når fuglenes udåndingsluft i stød får dens svælg til at fungere som et stortrommeskind.