Fra alkohol over korn og kartofler til klimakamp

Stik vest for Lille Vildmosecentret ligger Spritmarken, hvor der i 1905 blev bygget en fabrik, der skulle forvandle højmosens tørv til alkohol. Drømmen om våde spirituøse varer fra Vildmosens sphagnumplanter blev opgivet. I stedet blev området dyrket. Nu er en ny epoke indledt for Spritmarken, hvis lavbundsjord skal gøres våd igen. Denne gang uden drømme om drammer med høje alkoholprocenter, men med en ædruelig tanke på klodens klima og lagring af kulstof.  

Af Jan Skriver

Engang var kodeordet på stedet ’sprit’, så blev det ’kartofler’. Nu er kodeordene omkring marken mangfoldige. De hedder ’formidling’, ’naturoplevelser’, ’vand’ og ’kulstof’.

Lille Vildmose Naturfond har købt den 20 hektar store Spritmarken af landmand Aksel Hübertz Nielsen, der i mange år har dyrket korn og kartofler på arealet, som har en fjern fortid i alkoholens tjeneste.
I 1905 blev der på marken bygget en fabrik, der efter en ambitiøs plan skulle udvinde 25 procent råsprit af mosejorden, det såkaldte ”hundekød”.
Der blev ofret gigantiske summer efter den tids målestok på projektet, men forretningsfolkene bag spritproduktionen fik ingen brændevin at lune sig ved, kun brændte naller og våde drømme, der alt for hurtigt tørrede ud.

Og her i 2022 er tiden og tankegangen unægtelig en anden end for godt 100 år siden. Miljø, klima, biodiversitet og naturoplevelse er på dagsordenen.

Vand bremser tab af kulstof

”Vi har erhvervet Spritmarken for at kunne skabe større sammenhæng mellem Birkesø, Mellemområdet og Lille Vildmosecentret. Marken er et vigtigt bindeled mellem søen og besøgscentret. På længere sigt kan det komme på tale at flytte hegnet, så Spritmarken bliver en del af det store fredede hegnede område. Det vil for eksempel betyde, at elge og krondyr vil kunne færdes helt tæt på Lille Vildmosecentret”, siger Jacob Palsgaard Andersen, der er administrator i Lille Vildmose Naturfond.

Købet af Spritmarken vil også blive et lillebitte lokalt eksempel på den globale kamp for at forebygge, at klimaet løber løbsk med ekstreme temperaturstigninger og voldsomme vejrskift. Marken er udset til en rolle som et klima-lavbundsprojekt.

”I den sammenhæng handler øvelsen så at sige om at få vandet på arealet tilbage ved at sløjfe alle dræn og al vandafledning. Når den naturlige hydrologi er genskabt, vil der igen blive lagret kulstof i den tørveholdige jord til gavn for både klima, miljø og dyreliv. Et højmoseområde som Spritmarken, der drænes og dyrkes, frigiver klimaskadelige drivhusgasser. Det er denne frigivelse af CO2 vi skal have vendt, så vi i stedet får et voksende lager af kulstof, der bygger området op igen i stedet for at nedbryde det”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Kornavl skal udpine jorden

Første etape på Spritmarkens rejse i kampen for klimaet er sket ved at fjerne de pilebeplantninger, som har omkranset arealet. Næste etape handler ironisk nok om at sætte turbo på såning og dyrkning af korn.

”Vi vil i 2022 dyrke havre uden brug af gødning, så vi får udpint jorden så meget som muligt, inden vandstanden bliver naturligt høj igen. I foråret 2023 er det planen at dyrke vinterrug med samme formål, nemlig at fjerne så mange næringsstoffer fra marken som muligt, inden vandet kommer til at råde. De afgrøder, der vil afslutte Spritmarkens epoke som dyrket land, vil blive brugt som dyrefoder. Kronvildtet i Høstemark Skov vil få havren, mens vinterrugen sikkert vil blive brugt til husdyr”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Der kan godt gå flere år, før klimaprojektet på Spritmarken er i mål. For at bane vejen for de gode hensigter, skal der søges midler hos Landbrugsstyrelsen, der administrerer statens klima-lavbundsordning.

Ordningen giver tilskud efter et givet områdes indhold af organisk kulstof. Jo mere kulstof et lavbundsareal kan lagre, desto større tilskud kan der gives.

FAKTA OM SPRITMARKEN:

En fransk ingeniør ved navn Renaud påstod i 1905 at have gjort en opfindelse, som kunne udvinde 25 procent råsprit af mosejorden i Lille Vildmose.
Med en attest fra Institut Pasteur i Paris i hånden lykkedes det franskmanden af skaffe interesserede med kapital, der kunne etablere en spritfabrik i mosen.
Et fransk-tysk selskab blev dannet, og lensgreve Schimmelmann på Lindenborg Gods, der ejede store dele af Lille Vildmose, stillede arealet vest for Vildmosegård til rådighed for spritfabrikken.
I december 1905 stod fabrikken færdig med kedelhus, skorsten og dampmaskiner klar til at fremstille 6.000 potter sprit i døgnet og beskæftige 40 mand, delt i et daghold og et nathold.
I perioder var op imod 100 mennesker beskæftiget på fabrikken, der ustandseligt blev bygget om i et forsøg på at raffinere udvindingen af alkohol fra tørvejorden.
Produktionen af sprit fandt kun sted i en kort periode.
Der skulle dog gå tre år, inden fabrikken blev nedlagt.
Spritfabrikken i Lille Vildmose medførte næppe ret mange af de klassiske tømmermænd efter indtagelse af alkohol, dertil var produktet for ringe.
Men det skortede ikke på økonomiske tømmermænd hos investorerne.

(Kilde: ”Historien om Lille Vildmose”, Jonna Thomsen, Feder-Kristensens Forlag, 1991).